Hunderacen Alaskan Malamute har sin oprindelse i de hunde, som fulgtes med det forhistoriske menneske på vandringer fra Asien over Arktis til Grønland og tilbage. Tidlige russiske og engelske opdagelsesrejsende rapporterede ofte om en væsentlig bedre arbejdshund, som blev holdt af “Mahlemut” (Malemiut, Mahlmuit, Malemuit) folkene omkring “Norton Sound” området i Alaska.
Mere medgørlig og arbejdsom
Mahlemut folkets hunde var mindre vilde, mere medgørlige og i stand til at klare en enorm arbejdsbelastning. Disse arbejdshunde blev brugt til at trække tunge slæder og forsyninger henover isen, nogle gange blev de sluppet løs i flok for at jage isbjørne, de blev også brugt til sæljagt og var i stand til at klare det barske arktiske miljø.
Det store guld-eventyr
Efterhånden som det blev populært at lede efter guld i Alaska steg efterspørgslen på alle slags hunde, som kunne overleve i det hårde vejr. Det varede ikke længe før blandingshunde af mange hunderacer og kvalitet sås i tætbefolkede områder. Det var nødvendigt at rejse langt ud af guldområdet for at købe en hund, der bare tilnærmelsesvist lignede en rigtig Alaska slædehund. Grundet deres relative isolation forblev Mahlemut folkets hunde nogenlunde racerene. Disse hunde dannede grundlag for opdrættet af den Alaskan Malamute vi kender i dag.
Fysisk fremtoning
Alaskan Malamute er et godt eksempel på en arbejdshund, der er opdrættet og udviklet med et specifikt formål for øje. Arktiske opdagelsesrejsende havde brug for en hund, der kunne trække tunge slæder tætpakket med forsyninger i ugevis uden negativ påvirkning af det daglige arbejdspres. Den moderne Alaskan Malamute er avlet i denne ånd.
En pels der kan klare de arktiske forhold
En Alaskan Malamute har dobbelt pels. En tyk og uldet underpels sammen med en tyk og grov yderpels. En Alaskan Malamutes pels er i stand til at beskytte hunden imod selv det værste vejr, og pelsen er i stand til at fange varme fra hunden og insulere og beskytte mod kulden. En Alaskan Malamute fælder en del fra den tykke pels.
En rød Malamute?
Pelsfarven er typisk grå og hvid eller sort og hvid. Dette betyder dog ikke, at røde eller hvide Alskan Malamutes er sjældne eller uønskværdige. Hvid er den eneste enkeltfarvede pels som tillades i hunderacen. Ved alle andre pelsfarver skal hunden have hvide undersider og hvide markeringer på ansigt, bryst og ben.
En Alaskan Malamutes størrelse har rod i historien
Det er vigtigt at huske, at Alaskan Malamute oprindeligt blev avlet til at kunne yde konstant fysisk arbejde og stadigvæk kræve relativt små mængder mad. Derfor bør en Alaskan Malamute ikke værre større end for hanners vedkommende: skulderhøjde 63.5 cm, vægt 38.5 kg. For tævers vedkommende: skulderhøjde 58.5 cm, vægt 34 kg. En Alaskan Malamute er dermed en fysisk stærk hund af medium størrelse.
Små ører er godt i kulden
Malamuten har et bredt kranie med en tyk snude og muskuløse kæber. Ørerne er små i proportion til resten af hundens hoved, da lange ekstremiteter ville være ekstra udsatte for forfrysninger. De mandelformede øjne skal være brune (ikke blå).
Nysgerrig, social og kærlig af temperament
En Alaskan Malamute er ikke som en typisk hund på godt og ondt. Malamuten er livlig og vagtsom overfor sine omgivelser. Hunderacen er intelligent og ofte meget selvstændige af natur. Dette stiller større krav til Malamutens ejers evne til at træne hunden på fornuftig måde. Tidlig træning kan gøre forskellen på at få en problemhund og en god og velafbalanceret hund.
Venlig overfor alle
Malamutter er venlige og socialt anlagte. De kan godt lide opmærksomhed og kærlighed. Malamuter er for udadgående og venlige til at kunne bruges som en god vagthund. En Alaskan Malamute er bestemt ikke en enmands-hund eller enfamilies-hund, den er venlig og kærlig overfor næsten alle. En Malamute kommer lige så godt ud af det med børn, som andre hunderacer - det er selvfølgelig nødvendigt, at børnene behandler hunden anstændigt.
Veludviklet jagtinstinkt og glad for at gå på opdagelse
En Malamute kan ikke gå frit, den er meget selvstændig og vil nemt blive så optaget af en distraktion, lugt eller et byttedyr, at den løber væk. Hvis du ønsker, at din Malamute skal bo sammen med en kat eller et andet dyr er tidlig socialisering meget vigtig, da hunderacen ikke normalt er specielt tolerant overfor andre fremmede dyr.